Highlander's
Opdræt
består af Marianne (mor) og Cassandra (datter).
Vi bor på en gård
i det smukke Midt-Østjylland, og vi har opdrættet marsvin siden 2007.
Vi har et skiftende antal marsvin - der er oftest 1-2 kuld unger i flokken, som
bliver solgt, hvorefter der kommer nye til - men der er ca. 50+ dyr ---
hvirvler, kort- og langhårede og midt imellem - mange er satin eller satinbærere.
Vi har unger til salg det meste af tiden, og ind imellem vil der også være
voksne marsvin til salg.
De voksne kan f.eks. være dyr, som ikke længere skal bruges i avlen fordi vi har
beholdt afkom efter dem, men som stadig er unge nok til at starte et nyt liv som
kæledyr hos en anden familie.
Cassandra holder af alle marsvin, der er søde, bløde og rare; og det lever hendes
marsvin fint op til.
Marianne holder meget af de smukke satin'er i alle varianter, og efterhånden
har vores avlsmål udviklet sig til følgende:
1) Røde racedyr i udstillingskvalitet - ensfarvede, skimmel og satin - alle
gerne med crest.
2) Kæledyr med roligt og venligt sind i flotte farver og sjove
pelse - lyse agouti'er (gerne blandet med hvidt) eller noget
med lilla/skiffer/sølv - semilanghårede
hvirvelfiduser - gerne skimlede og allerhelst satin selvfølgelig.
Vi deltager gerne i udstillinger, der ligger i rimelig afstand fra os, med både
racedyr, kæle- og børnedyr.
OBS vedr.
stamtavler i slutningen af 2011: Vi er medlem af både
Dansk Marsvine Klub
(DMK) og
den nye Dansk
Marsvin Forening (DMF).
Stamtavler på vores dyr vil fremover blive udfærdiget af sidstnævnte og vil
blive ekspederet hurtigst muligt.
De af vores kunder, der har købt marsvin med manglende stamtavle og har givet os
deres postadresse, vil få stamtavlerne tilsendt når disse er klar.
Vi kan kontaktes
via mail eller på tlf. 21 23 05
54 - også gerne SMS.
Marianne er regionsrepræsentant for DMF i kommunerne Skanderborg, Odder, Ikast-Brande og
delvis Horsens, og har telefontid tirsdag og torsdag kl. 19-20 - ring gerne, men
respektér venligst tiden.